• Topbillede
  • Nyheder
  • 88 folkeskoleelever besøger den maritime branche i Hanstholm
88 folkeskoleelever besøger den maritime branche i Hanstholm

88 folkeskoleelever besøger den maritime branche i Hanstholm

10.10.18

88 folkeskoleelever var i dag på besøg hos i alt 5 maritime virksomheder i Hanstholm, da det maritime brancheudviklingscenter MARCOD, Dansk Metal, Thy erhvervsforum, EUC Nordvest, UU-Thy og Hanstholm maritime service netværk satte fokus på de uddannelses- og jobmuligheder, som den nordjyske maritime klynge kan tilbyde fremtidens arbejdskraft.

Arrangement Workforce of the Future er målrettet folkeskoleelever. Det er tredje gang, at arrangementet afholdes i Hanstholm, som har været en stor succes.

-       Vi arbejder tæt sammen med de maritime virksomheder, uddannelsesinstitutioner, kommunen, Dansk Metal mfl. på at øge kendskabet blandt de unge og deres forældre til de attraktive uddannelses- og jobmuligheder på alle niveauer i den nordjyske maritime branche. Med Workforce of the Future arrangementerne – som et ud af mange initiativer - ønsker vi i højere grad at åbne de unges øjne i forhold til et maritimt karrierevalg, siger Christine Lunde, direktør i MARCOD.

For at forberede eleverne til dagen havde UU-vejlederne forud for arrangementet besøgt eleverne i klasserne og forberedt dem til dagen.

Hos Hanstholm Skibssmedie, som har deltaget i alle årene, er direktør Jesper Pedersen holdning til deltagelsen ganske klar.

-       Vi vil gerne være med til at sætte fokus på håndværksfagene og erhvervsuddannelserne, hvor fokus igennem de sidste mange år har været nedprioriteret alt for meget. Det betyder, at vi nu oplever problemer med at få visse faggrupper. For at ændre dette billede vil vi gerne være med til selv at gøre en indsats – og det gør vi bl.a. ved at deltage i dette arrangement.

Udover virksomhedsbesøgene bestod eftermiddagens program af en Kahoot quiz, hvor eleverne blev afprøvet i deres viden om den maritime branche.

Dagens arrangement afslutter årets Workforce of the Future i Nordjylland, hvor der tidligere ar afholdt lignende arrangementer i Frederikshavn, Skagen og Hirtshals.

Deltagende virksomheder i Hanstholm er:
Hanstholm Skibssmedie, Hanstholm elektronik, Mondo Mar, Hanstholm Fiskeauktion og Hanstholm havn

Arrangører og sponsorer:
MARCOD, Dansk Metal, EUC Nordvest, Thy erhvervsforum, Hanstholm Madbar, Habour Inn og Hanstholm Havn

For yderligere oplysninger, kontakt venligst
MARCOD Peter Møller, 5077 0000, Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Nyheder

HMSN udstiller på Skipper Expo 2024

Læs mere

NOR-FISHING 2024 i Trondheim (20-22. august)

Læs mere

Danfish 2025 i Aalborg

Læs mere
Hanstholm Havn logo pos JPG